Om Lützhøft & Huld
Her møder I et fagligt stærkt og imødekommende hold af tømrermester, ledere, svende og lærlinge, der ser frem til at levere et godt resultat
En arbejdsplads med et stærkt sammenhold
Hos Lützhøft & Huld stræber vi efter at være mere end blot et ordinært tømrerfirma. Vi er en god, sammenspist flok af gamle og nye, erfarne ledere, svende og lærlinge, der alle har det til fælles, at vi brænder for godt håndværk.
Samtidig er det interne samarbejde en kerneværdi. Faktisk er mange af vores nuværende ledere selv blevet udlært i Lützhøft & Huld tilbage i tidernes morgen. Derfor er vi sikre på, at dem, der er her, ønsker at blive, fordi vi hjælper, og vi stoler på hinanden – både fagligt og menneskeligt. Udover at vi har et godt internt samarbejde, så ses mange af vores medarbejdere også privat.
Vil du høre mere om vores virksomhed eller vores værdier? Så kontakt vores dygtige og imødekommende fagfolk på telefon 70 22 12 82.
Et tømrerfirma bygget på historie og kvalitet
Vores historie går helt tilbage til 1910, hvor snedkerfirmaet Lützhøft Christiansen I/S blev grundlagt. Tømrerfirmaet Palle Huld ApS blev etableret i 1996. De to virksomheder fusionerede i 2007 for at blive til Lützhøft & Huld ApS.
Lige siden er vores virksomhed kun vokset både i antal af medarbejdere og erfaring. I dag har vi nemlig en samlet erfaring på over 120 år i byggebranchen. Med vores faglige og praktiske erfaring er vi selvsikre, når vi tilbyder grundige og innovative løsninger til både private og erhverv i hele Storkøbenhavn og hovedstadsområdet.
Vi tilbyder blandt andet:
- Fagentreprise til erhverv
- Hovedentreprise for private
- Hovedentreprise for erhverv
- Ejendomsservice
- Specialopgaver
- Professionel rådgivning
- Renovering
- Tilbygning
- Bygnings- og forsikringsskader
- Kontor- og butiksindretning
Mød tømrermester Palle Huld og resten af holdet
Er I klar til at starte jeres projekt med hjælp fra vores stærke hold? Så kontakt tømrermester Palle Huld og vores hold af dygtige faglærte tømrere og tætte samarbejdspartnere allerede i dag.
I kan altid ringe på telefon 70 22 12 82, sende en mail eller benytte vores kontaktformular. Vi glæder os til at høre fra jer.








